Er du den næste ildsjæl indenfor sundhed og trivsel?

Akademi for Krop og Sundhed tilbyder en række korte sundhedsfaglige uddannelser til dig, der vil gøre en forskel. Vores uddannelser tager altid udgangspunkt i den nyeste forskning og evidens på de forskellige områder, og vores faglige udvalg sørger for, at indholdet er tidssvarende og giver dig de bedst mulige betingelser på arbejdsmarkedet.

Over 15 års erfaring
Akademi for Krop og Sundhed er en del af CityFys A/S, som har over 15 års erfaring med udbud af kurser og uddannelser, hovedsageligt til erhvervslivet, så vi ved, hvad der efterspørges hos virksomheder og kunder i Danmark. Vores ekspertise indenfor behandlingsordninger, træningstilbud og arbejdsmiljø er din sikkerhed for gode jobmæssige muligheder, når du har afsluttet din uddannelse hos os.

Stærke uddannelser
I Akademi for Krop og Sundhed vil vi skabe de bedste korte sundhedsfaglige uddannelser i Danmark. Til at opnå det har vi tilrettelagt uddannelser med højt fagligt indhold og med et antal lektioner vi mener er forsvarligt. Samtidig udvælger vi vores undervisere med stor omhu og vi har bevidst fravalgt elementer som E-learning. Det har vi, da vi mener, at interaktionen, der sker imellem dig og din underviser, har en kæmpe værdi for dig som elev og giver dig et langt større udbytte af din uddannelse, især når du skal arbejde med mennesker bagefter.

Vores uddannelser er kvalitetssikret
Kvaliteten af vores uddannelser og vores undervisning er kernen af det vi står for på Akademi for Krop og Sundhed. Vores uddannelser tager udgangspunkt i den mest relevante forskning på området, og vi foretager løbende kvalitetssikring af vores uddannelser.

Du bliver en del af et stærkt netværk
Når du læser på Akademi for Krop og Sundhed bliver du også en del af et stærkt fagligt netværk. Mange af dem, der læser en kort sundhedsfaglig uddannelse, arbejder selvstændigt bagefter, og vi ved, at de efterspørger fortsat faglig udvikling samt sparring på faglige emner. Derfor er det vigtigt for os, at vi skaber et forum, hvor dette kan ske på en dynamisk måde.

Akademi for Krop og Sundhed

Vesterbrogade 26
1620 København V
Tlf. 70 200 726

 

Sidste Nyheder

På Akademi for Krop og Sundhed har vi

  • Over 15 års erfaring
  • Tidssvarende uddannelser
  • Faglig udvikling og netværk
  • Effektiv kvalitetssikring

Kontakt til Akademi for Krop og Sundhed

Tilmeld
dig her

Send os spørgsmål

Ring til os
70 200 726