D. 23.-.24. april var 13 fysioterapeuter fra hele landet samlet på Akademi for Krop og Sundhed. Peter Rheinlænder og det ortopædkirurgiske knæ var samlingspunktet

Fysioterapeuter kom fra nær og fjern for at deltage på kurset, og landsdele lige fra Nordjylland til Bornholm var repræsenteret på kurset.

På kurset gennemgik Peter de udfordringer, fysioterapeuter kan stå overfor i forbindelse med ortopædkirurgiske knæ. På komplicerede patientforløb kan de gængse behandlings- og træningsregimer komme til kort, og det var her fokus lå de to dage.

Kurset var en god blanding af teori og praksis, så fysioterapeuterne fik hænderne i brug og masser af mulighed for at spørge Peter til råds undervejs. En af Peters mange forcer er netop at inspirere til nye muligheder i forhold til behandlingen.

Det er allerede efterspørgsel på flere kurser med Peter Rheinlænder, og vi er i fuld gang med at arrangere ud fra de ønsker, vi løbende modtager.

Det sagde kursisterne efter kurset
”Super kursus – passende antal deltagere. Peter nåede rundt til os flere gange, hvilket er meget givtigt. TAK!”

 ”Et rart sted at komme. God atmosfære. Tak.”

 ”Der har været en meget behagelig stemning.”

Vi glæder os til at byde såvel Peter som kursisterne velkomne igen på Akademi for krop og Sundhed.